Skriv det, der er sket, med dine egne ord. Du får det, loven siger, fristen der gælder, og paragraffen det står i.
Du får et journalnummer og besked om, at du hører nærmere. Så er der stille i fem måneder.
Svarene findes. De står i retsplejeloven, i politiloven, i straffeloven — i tekster, der er skrevet til at blive anvendt af jurister, ikke til at blive læst af den, de handler om. Ingen holder dem skjult. De er bare ikke gjort tilgængelige.
Imens løber fristerne. Efterprøvelsen af en ransagning sker kun, hvis du selv beder om den. Erstatningen efter en anholdelse, der ikke førte til noget, skal rejses inden to måneder. En parkeringsafgift kan overhovedet ikke påklages. Det står der — et sted.
Retsguiden er det sted, hvor det står, så du kan finde det. Ikke som et resumé af, hvad reglerne omtrent går ud på, men med paragraffen, fristen og den sætning i loven, det hviler på.
Ni situationer. Vælg den, du står i, og få det, der gælder for netop den — med fristerne trukket frem, før de udløber.
Sjældent en fortolkning. Næsten altid en frist, ingen nævnte.