Retsguiden
Retsguiden › Politiet har foretaget et indgreb
Din situation

Politiet har foretaget et indgreb

Ransagning, visitation, beslaglæggelse. Hvert indgreb har en hjemmel og en vej til at få det prøvet af en dommer.

Frister i denne artikel
Ransagning: hvad der kræves, og hvordan det prøves
Hovedreglen er en retskendelse. Undtagelsen er, at formålet ellers ville gå tabt, og netop den undtagelse kan du kræve prøvet bagefter.
Læs →
Når politiet tager din telefon eller dine ting
En beslaglæggelse er en selvstændig afgørelse, ikke en bivirkning af en ransagning. Derfor kan den prøves for sig.
Læs →
Visitation, standsning og legitimation
At blive standset er ikke det samme som at være mistænkt. Der er alligevel et par ting, det er værd at vide på stedet.
Læs →
Klage over politiet: to veje, ikke én
Den hyppigste fejl er at sende klagen det forkerte sted hen. Valget afhænger af, om du klager over en opførsel eller over en beslutning.
Læs →
Aflytning og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden
Det her er det eneste indgreb, du ikke opdager mens det står på. Til gengæld skal du som hovedregel underrettes, når det er slut.
Læs →
Legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse
Loven skelner skarpt mellem det ydre og det indre, og de to ting har ikke samme betingelser.
Læs →
Edition: når en anden skal udlevere noget om dig
Edition er det indgreb, der oftest rammer dig uden at ramme dig: nogen andre bliver bedt om at udlevere noget om dig.
Læs →
Observation: fotografering og kikkert
Det afgørende er, hvor du befinder dig. Et sted, der ikke er frit tilgængeligt, er beskyttet, og indgrebet har sine egne betingelser.
Læs →
Dataaflæsning: når politiet læser med i et system
Det her er det indgreb, der kommer tættest på at læse dine tanker, og derfor er betingelserne de strengeste.
Læs →
Må politiet lokke nogen til at begå noget?
Nej, som udgangspunkt ikke. Og hvis grænsen er overskredet, er det et argument i selve sagen.
Læs →
Konfrontation og fotoforevisning
En udpegning er et af de stærkeste beviser i en retssal og et af de mest skrøbelige. Derfor er der regler for, hvordan den bliver til.
Læs →
Hvornår politiet må bruge magt
Loven sætter to spørgsmål: måtte der bruges magt, og var den magt, der blev brugt, forsvarlig. De besvares hver for sig.
Læs →
Detention: når du er for beruset til at tage vare på dig selv
Det er en hjælpeforanstaltning efter politiloven, ikke et led i en straffesag. Forskellen betyder noget for, hvad der gælder.
Læs →
Når politiet tager sig af et barn
Der er aldersgrænser, og de er absolutte for de yngste.
Læs →
Visitation uden mistanke
Det er en beslutning om et område, ikke om dig. Og du må godt spørge, hvilken af delene der gælder.
Læs →
Demonstration, forsamling og opløb
Forsamlingsfriheden er udgangspunktet. Indgreb retter sig mod den, der skaber fare, ikke mod forsamlingen som sådan.
Læs →
Hvad en ransagning må omfatte
Ikke alt kan ransages på samme vilkår. Jo tættere på boligen, jo mere skal der til.
Læs →
Når du siger ja til en ransagning
Et samtykke fjerner kravene. Det er derfor, spørgsmålet må vi lige kigge, ikke er uskyldigt.
Læs →
Hemmelig ransagning
Der findes ransagninger, du ikke opdager. De kræver en kendelse og er forbeholdt de alvorligste sager.
Læs →
Betingelserne for at beslaglægge noget
Hvem der har rådigheden over tingen, afgør hvilken bestemmelse der gælder.
Læs →
Det her er viden, ikke rådgivning. Retsguiden gengiver, hvad lovgivningen siger, og hvad der sker hvornår. Vi kender ikke din sag, vurderer den ikke og kan ikke sige, hvad du bør gøre i den. Det kan en advokat. Er du sigtet, har du ret til en forsvarer, og den ret gælder fra det øjeblik, du beder om den.