Salæret er ikke gratis, det er lagt ud. Hvad der sker med regningen, afhænger af udfaldet.
Det er et af de spørgsmål, folk ikke tør stille, og som betyder meget for, om man tør bruge sine rettigheder.
Findes den sigtede skyldig, er han pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling. Forsvarerens salær er en af dem.
Så betaler staten. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis påtalen opgives.
Bliver du dømt for noget og frifundet for andet, kan omkostningerne fordeles. Loven siger det direkte: har undersøgelsen været rettet mod andre forbrydelser end den, du dømmes for, skal du ikke erstatte de yderligere omkostninger, det har medført — og kan der ikke sondres, bestemmer retten, om og hvor meget der skal betales. Det er en del af dommen og noget, forsvareren kan procedere om.
Her er en bestemmelse, der sjældent nævnes: omkostninger, der er forårsaget ved andres fejl eller forsømmelser, bør ikke falde den domfældte til last. Retten kan også i dommen begrænse omkostningsansvaret. Er en retsdag gået tabt, fordi en indkaldelse ikke kom frem, eller fordi et bevis ikke var klar, er det værd at få sagt højt, inden dommen falder.
Den opkræves af det offentlige, og der kan søges om afdragsordning. Uenighed om selve beløbet er noget andet end uenighed om skyldsspørgsmålet, og de to ting skal holdes adskilt.
En sag uden forsvarer bliver ikke billigere, hvis den ender forkert. Det er den beslutning, der har de største økonomiske konsekvenser, og den bliver ofte truffet på den forkerte baggrund.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.