Staten kan betale, også når gerningspersonen ikke kan. Det kræver, at to betingelser er opfyldt, og at du søger i tide.
Den, der har skadet dig, skylder dig erstatning. Er personen ukendt eller uden penge, står du alligevel ikke uden mulighed. Staten træder til gennem offererstatningsloven.
For det første skal forholdet være anmeldt til politiet uden unødigt ophold. I praksis bruges 72 timer som målestok, og der kan gøres undtagelser, når der er en god grund. For det andet skal du søge inden for fristen: som udgangspunkt to år efter forbrydelsen, eller efter dommen hvis sagen har været for retten.
Helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab og godtgørelse for tort. Også tingsskade i et vist omfang. Har du en forsikring, der dækker, er den først, og nævnet dækker det, der bliver tilbage.
Det er ikke en betingelse, at gerningspersonen er fundet eller dømt. Det er netop derfor, ordningen findes. Nævnet foretager sin egen vurdering på grundlag af politiets materiale.
Har sagen været for retten, sendes ansøgningen gennem politiet. Ellers kan den sendes direkte til nævnet. Vedlæg journalnummer, lægelige oplysninger og dokumentation for tab. Har du en bistandsadvokat, er det en af dens opgaver.
Sagsbehandling tager måneder, og et varigt mén kan først opgøres, når din tilstand er stationær. Det er ikke et tegn på, at sagen er glemt. Søg alligevel inden for fristen, og skriv i ansøgningen, at kravet ikke kan opgøres endnu.
LBK nr 1400 af 26/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.