Der er aldersgrænser, og de er absolutte for de yngste.
Politiloven har egne regler om børn, og de er skrevet, fordi et barn ikke kan behandles som en voksen i den situation.
Et barn under 12 år må ikke anbringes i detention. Et barn under 15 år må kun anbringes, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig på grund af barnets adfærd — og så skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge, og anbringelsen må ikke vare ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt at overgive barnet til nogen inden da.
Træffes et barn under forhold, som indebærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage sig af barnet. Er der mistanke om, at barnet er sygt eller har pådraget sig skader af ikke ringe omfang, skal det straks undersøges af en læge.
Politiet kan besigtige barnets krop, undersøge tøj, tasker og køretøj og skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse — men kun for at vurdere faren, afværge den eller fastlægge barnets identitet. Rækker mindre indgribende midler ikke, kan barnet frihedsberøves for at blive overgivet til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der forsvarligt kan tage sig af det. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig og må så vidt muligt ikke strækkes ud over 6 timer.
Er barnet under 15 år og frihedsberøvet beruset, skal der hurtigst muligt underrettes: forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre, der forsvarligt kan tage sig af barnet. Er den unge mellem 15 og 17 år og anbragt i detentionen, skal politiet rette henvendelse til hjemmet for at underrette om det. Bed om at få oplyst, hvem der er underrettet og hvornår.
Så er det en anden situation med sine egne regler. Se artiklerne om sigtede under 18 år og om dit barn er anholdt.
LBK nr 1270 af 29/11/2019, LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.