En straffesag følger ikke offentlighedslovens almindelige regler om aktindsigt. Den har sine egne, og de går gennem din forsvarer.
Det her er en af de steder, hvor folk leder det forkerte sted og konkluderer, at der ikke er nogen ret. Der er en ret. Den ligger bare i en anden lov, end man tror.
Sager inden for strafferetsplejen er undtaget fra offentlighedsloven. Det nytter derfor ikke at sende en almindelig anmodning om aktindsigt til politiet i en straffesag. Reglerne står i retsplejeloven.
Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, og skal have kopi af det, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Retten sender desuden forsvareren kopi af indførslerne i retsbøgerne.
Men forsvareren må ikke uden videre give dig materialet. Loven siger det omvendt af, hvad de fleste tror: forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det til dig, og politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt. For det materiale, sagen skal føres på i retten, kan samtykke kun nægtes af de tunge hensyn nedenfor. Politiet kan også give forsvareren pålæg om slet ikke at videregive bestemte oplysninger; et sådant pålæg kan højst række til, at du har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, medmindre det er nødvendigt for at sikre krav i sagen, og retten afgør efter forsvarerens begæring, om det kan opretholdes derefter.
Har du ikke forsvarer, har du selv ret til at bede politiet om at se indførslerne i retsbøgerne og det materiale, politiet har tilvejebragt. Politiet kan afslå af de samme hensyn, men begrænsningen bortfalder senest inden hovedforhandlingen, inden et retsmøde efter § 831, eller når sagen sluttes med tiltalefrafald. Er du uenig i afslaget, afgør retten tvisten ved kendelse, og politiet skal redegøre for grundene.
Her er en forskel, der er værd at kende: det er retten, ikke politiet, der kan fravige reglerne om aktindsigt helt. Politiet kan anmode om det, og retten afgør det ved kendelse. Hensynene er udtømmende opregnet: fremmede magter, statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv eller helbred, efterforskningen af en anden verserende sag om alvorlig kriminalitet, og beskyttelsen af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder.
Fravigelsen kan ikke ske, hvis den giver anledning til væsentlige betænkeligheder for dit forsvar. Gælder hensynet kun en del af materialet, skal du eller forsvareren se resten. Inden retten afgør det, beskikkes en særlig advokat for dig, som ser hele materialet og udtaler sig. Kendelsen skal skrive de konkrete omstændigheder frem, den skal tages op igen inden hovedforhandlingen, hvis den gælder indtil videre, og den kan kæres.
Er sagen endeligt afsluttet, kan du som tidligere sigtet forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, herunder indførslerne i retsbøgerne. Anmodningen sendes til politidirektøren, og et afslag kan påklages til den overordnede anklagemyndighed. Anmodningen skal være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage, medmindre sagens omfang undtagelsesvis gør det umuligt — så skal du have besked om hvorfor og om hvornår.
To ting er undtaget. Interne dokumenter er ikke omfattet, og hertil regnes også brevvekslingen mellem politiets og anklagemyndighedens egne enheder. Personnummer er heller ikke omfattet. Derudover kan adgangen begrænses af hensyn til blandt andet statens sikkerhed og til beskyttelsen af medsigtede og vidner. Politidirektøren afgør, om du får det at se eller får kopi.
LBK nr 1298 af 07/11/2025, LBK nr 145 af 24/02/2020. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.