Hvem er hvem i en straffesag

Halvdelen af frustrationen kommer af at stille det rigtige spørgsmål til den forkerte. Her er hvem der laver hvad.

Systemet ser ud som én ting udefra. Det er det ikke, og forskellen afgør, hvem du skal skrive til.

Politiet

Efterforsker. Modtager anmeldelser, afhører, foretager indgreb. Det er her sagen ligger længst, og det er her, den ligger, når der er stille.

Anklagemyndigheden

De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne samt de personer, der er antaget til bistand for dem. Anklagemyndigheden afgør, om der skal rejses tiltale, og fører sagen i retten. Den fører den på samfundets vegne, ikke på den forurettedes.

Statsadvokaten

Fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over deres afgørelser. Det er hertil, en klage over en henlæggelse går.

Forsvareren

Den sigtedes advokat. Den eneste i lokalet, hvis opgave er den sigtedes sag alene.

Bistandsadvokaten

Den forurettedes advokat. Ikke det samme som anklageren, og kan være uenig med ham.

Dommeren

Afgør. Tager stilling til indgreb undervejs, til varetægt, og til skyld og udmåling til sidst. Dommeren efterforsker ikke og kan ikke kontaktes om en verserende sag.

Politiklagemyndigheden

Uden for politiet. Behandler klager over politipersonalets adfærd og sager om strafbare forhold i tjenesten. Ikke afgørelser i straffesager.

Korte svar

Hvem skal jeg skrive til om min sag?

Til den enhed, der har den nu. Ved du det ikke, så spørg kredsen som det første punkt i dit brev.

Kan jeg tale med dommeren?

Nej. Henvendelser om en verserende sag går gennem parterne.

Er anklageren og politiet det samme?

De sidder ofte samme sted, men det er forskellige funktioner. Et spørgsmål om tiltale hører hos anklagemyndigheden.

Kildegrundlag

Retsplejeloven, § 95 om hvem de offentlige anklagere erparagraf
Retsplejeloven, § 101, stk. 2, om statsadvokaternes tilsynparagraf
Retsplejeloven, § 730, stk. 1, om forsvarerenparagraf
Retsplejeloven, § 741 a om bistandsadvokatenparagraf

LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.

Det her er viden, ikke rådgivning. Retsguiden gengiver, hvad lovgivningen siger, og hvad der sker hvornår. Vi kender ikke din sag, vurderer den ikke og kan ikke sige, hvad du bør gøre i den. Det kan en advokat. Er du sigtet, har du ret til en forsvarer, og den ret gælder fra det øjeblik, du beder om den.

Læs også

Jeg har et sagsnummer, og der sker ingentingTavshed betyder ikke, at sagen er væk. Men den betyder heller ikke, at nogen arbejder på den, og ingen fortæller dig af sig selv hvilket af de to det er.Sådan rykker du, så det virkerEn rykker, der spørger hvordan det går, kan besvares med ingenting. En rykker, der stiller fire konkrete spørgsmål, er sværere at lade ligge.Klage over politiet: to veje, ikke énDen hyppigste fejl er at sende klagen det forkerte sted hen. Valget afhænger af, om du klager over en opførsel eller over en beslutning.

Senest opdateret 2026-09-21.