Halvdelen af frustrationen kommer af at stille det rigtige spørgsmål til den forkerte. Her er hvem der laver hvad.
Systemet ser ud som én ting udefra. Det er det ikke, og forskellen afgør, hvem du skal skrive til.
Efterforsker. Modtager anmeldelser, afhører, foretager indgreb. Det er her sagen ligger længst, og det er her, den ligger, når der er stille.
De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne samt de personer, der er antaget til bistand for dem. Anklagemyndigheden afgør, om der skal rejses tiltale, og fører sagen i retten. Den fører den på samfundets vegne, ikke på den forurettedes.
Loven pålægger den to ting, der er værd at kende, når man venter: at fremme enhver sag med den hurtighed, sagens beskaffenhed tillader — og ikke blot at påse, at de skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
Fører tilsyn med politidirektørernes behandling af straffesager og behandler klager over deres afgørelser. Det er hertil, en klage over en henlæggelse går.
Trinnet over. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med dem, udfører straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret.
Det, der betyder noget for en borger, der klager, er dette: Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afgørelser som første instans, og Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages videre til justitsministeren. Der er altså to trin i klagevejen, og det andet er det sidste. Skriver du til ministeren bagefter, ender brevet ikke noget sted.
Den sigtedes advokat. Den eneste i lokalet, hvis opgave er den sigtedes sag alene.
Den forurettedes advokat. Ikke det samme som anklageren, og kan være uenig med anklagemyndigheden.
Afgør. Tager stilling til indgreb undervejs, til varetægt, og til skyld og udmåling til sidst. Dommeren efterforsker ikke og kan ikke kontaktes om en verserende sag.
Uden for politiet. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer afgørelse om klager over adfærd udvist i tjenesten af politipersonale og af andet personale i politiet og anklagemyndigheden, der varetager politimæssige opgaver eller opgaver inden for retshåndhævelse og strafforfølgning.
Grænsen er vigtig, og det er den, flest henvendelser falder på: Politiklagemyndigheden behandler adfærden, ikke afgørelsen. Mener du, at din sag er henlagt med urette, hører det hos statsadvokaten. Mener du, at en betjent opførte sig uacceptabelt, hører det her. Det samme forhold kan give anledning til begge dele, og så er det to breve til to steder.
Sagen går langsomt eller står stille: politikredsen, der har sagen. Sagen er henlagt, og du er uenig: statsadvokaten. Statsadvokaten har afgjort, og du er uenig: Rigsadvokaten, og dér slutter vejen. Adfærden i en konkret situation: Politiklagemyndigheden. Sagsbehandlingen i en myndighed, efter at klagevejen er gået til ende: ombudsmanden.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.