Der er præcis tre ting, du skal oplyse. Resten er frivilligt, og politiet skal sige det til dig, før de spørger.
Det her er den regel, flest tror de kender fra film, og færrest kender rigtigt. Den danske udgave er kortere og klarere end den amerikanske.
Enhver har pligt til på forlangende at oplyse navn, adresse og fødselsdato til politiet. Det gælder, uanset om du er mistænkt for noget. Nægter du, kan det straffes med bøde. Der er derimod ingen pligt til at bære legitimation i Danmark, og ingen pligt til at oplyse andet end de tre ting.
Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Du har ikke pligt til at forklare, hvor du var, hvem du var sammen med, eller hvad du ved om en sag. Det gælder både, når du er sigtet, og når du ikke er.
Er du sigtet, skal du udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at du ikke er forpligtet til at udtale dig, før afhøringen begynder. Det står i retsplejelovens § 752. Sker det ikke, er det en fejl i sagsbehandlingen, og det er værd at få skrevet ned, hvornår du fik det at vide.
Loven siger det kort: løfter, urigtige foregivender eller trusler må ikke anvendes. Politiet må altså ikke stille dig en fordel i udsigt for at få en forklaring, ikke true med en konsekvens, og ikke give dig usande oplysninger om sagen for at få dig til at tale. Samme bestemmelse forbyder også, at et spørgsmål stilles, så noget, du har benægtet eller ikke erkendt, forudsættes tilstået. Og afhøringen må ikke forlænges alene for at opnå en tilståelse.
Det er et valg med konsekvenser, der afhænger af den konkrete sag, og ingen kan svare på det uden at kende den. Det, vi kan sige, er, at du har retten, at du kan bede om at tale med en forsvarer først, og at du kan stoppe en afhøring, du er gået i gang med.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.