Over for politiet er det frivilligt. Over for retten er det en pligt. Den forskel er den vigtigste i hele emnet.
Mange opdager først forskellen, når de står med en indkaldelse i hånden. Den er værd at kende inden.
Politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Du kan sige nej til at udtale dig til politiet, uden at det i sig selv har konsekvenser. Du skal dog oplyse navn, adresse og fødselsdato.
Her er det en borgerpligt. Bliver du indkaldt, skal du møde, og du skal forklare dig sandt. Udebliver du uden lovligt forfald, eller nægter du uden lovlig grund at svare, kan retten pålægge dig en bøde, lade dig afhente af politiet, pålægge dig at betale de udgifter, du har forårsaget, give dig en løbende bøde, og i sidste ende tage dig i forvaring, indtil du kan fremstilles eller indvilliger i at svare. Bøde og forvaring kan i samme sag ikke strække sig over mere end 6 måneder. Forklarer du usandt under strafansvar, er det i sig selv strafbart.
Er du nærmeste familie til den, sagen handler om, har du som udgangspunkt ikke pligt til at vidne. Retten kan i særlige tilfælde alligevel pålægge det, når forklaringen er afgørende, og sagens alvor taler for det. Sig det til retten, så snart du modtager indkaldelsen, og vent ikke til dagen.
Du har ikke pligt til at svare på spørgsmål, hvis forklaringen antages at udsætte dig selv for straf eller tab af velfærd, at udsætte din nærmeste for det samme, eller at påføre dig selv eller din nærmeste anden væsentlig skade.
Her er forskellen værd at kende. Retten kan pålægge dig at forklare dig alligevel, når forklaringen er af afgørende betydning for sagens udfald og sagens beskaffenhed berettiger det — men ikke i det tilfælde, hvor forklaringen ville udsætte dig selv for straf. Den ene undtagelse kan ikke sættes til side. Sig det til dommeren, så tager retten stilling.
Vidnegodtgørelsen efter taksterne skal tilbydes betalt samtidig med indkaldelsen, eller som et passende forskud, hvis beløbet ikke kan beregnes nøjagtigt. Den er altså ikke noget, du først skal tigge om på dagen; er der ikke fulgt noget med indkaldelsen, så spørg retten. Føler du dig utryg, sig det til politiet eller retten inden: der findes muligheder for at afgive forklaring uden at gerningspersonen er i lokalet, og for at dørene lukkes.
Endelig kan retten eller politiet pålægge et vidne tavshedspligt om sin viden om sagen, hvis hensynet til statens sikkerhed eller opklaringen af alvorlige forbrydelser taler for det. Pålægget bortfalder, når sagen er slut, og nægter politiet at ophæve det inden da, kan du forlange spørgsmålet forelagt for retten. Du skal gøres bekendt med netop den adgang.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.