Et grundlovsforhør er ikke en retssag om skyld. Det er en prøvelse af, om du må holdes fængslet, mens sagen efterforskes.
Navnet kommer af grundlovens § 71. Forhøret er den prøvelse, bestemmelsen kræver, når politiet vil holde på en anholdt ud over det første døgn.
Ikke om du er skyldig. Dommeren tager stilling til, om anholdelsen var lovlig, og om du skal varetægtsfængsles. To ting skal være opfyldt: der skal være begrundet mistanke om en lovovertrædelse under offentlig påtale, som kan give fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der skal være en fængslingsgrund. Fængslingsgrundene er, kort sagt, bestemte grunde til at antage, at du vil unddrage dig forfølgningen, til at frygte at du begår mere af samme slags på fri fod, eller til at antage at du vil vanskeliggøre sagen ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre.
Der findes en fjerde vej, retshåndhævelsesarresten, men den kræver mere: en særligt bestyrket mistanke, ikke bare en begrundet, og enten en strafferamme på seks år eller derover, eller en af de paragraffer, loven udtrykkeligt nævner. Det er den skærpede betingelse, der let forsvinder i omtalen af sager, hvor "hensynet til retshåndhævelsen" bliver nævnt.
Varetægtsfængsling kan slet ikke bruges, hvis forholdet kan ventes at ende med bøde eller fængsel i højst 30 dage. Den kan heller ikke bruges, hvis frihedsberøvelsen ville stå i misforhold til den forstyrrelse, den påfører dig, til sagens betydning og til den straf, der kan ventes. Det er en selvstændig indsigelse, forsvareren kan rejse, også når betingelserne ellers er opfyldt.
Dommeren, en anklager fra politiet, din forsvarer og dig. Der er ikke nævninger eller domsmænd. Anklageren fremlægger sagen og påstanden, forsvareren svarer, og du får mulighed for at udtale dig. Du har også her ret til at lade være.
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige. Retten kan lukke dørene, hvis hensynet til efterforskningen kræver det, og kan nedlægge navneforbud, så din identitet ikke må gengives. Begge dele besluttes af retten, ikke af politiet, og begge dele kan tages op igen.
Dommeren kan løslade dig, eventuelt mod vilkår. Dommeren kan varetægtsfængsle dig. Og dommeren kan vælge et surrogat i stedet for fængsel, for eksempel ophold på en institution. Bliver du fængslet, skal kendelsen sætte en frist, den skal være så kort som muligt og kan ikke overstige 4 uger ad gangen, hvorefter sagen skal for en dommer igen. Du kan kære afgørelsen til landsretten.
At være varetægtsfængslet er ikke det samme som at være isoleret. Isolation kræver sin egen kendelse, sine egne betingelser og har sine egne tidsgrænser, som er kortere, jo yngre man er. Er du isoleret, er det et selvstændigt punkt at tage op med din forsvarer.
LBK nr 1298 af 07/11/2025, LOV nr 169 af 05/06/1953. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.