Uret begynder at løbe i det øjeblik, du bliver anholdt. Her er hvad der skal ske inden for det første døgn.
En anholdelse er ikke en straf og ikke en dom. Det er et indgreb, politiet kan bruge for at komme videre med en sag, og det er tidsbegrænset af grundloven selv.
Du skal snarest muligt have at vide, hvad du er sigtet for, og hvornår du blev anholdt. Tidspunktet er ikke en formalitet: det er startskuddet for den frist, der afgør, hvor længe du kan holdes. Det skal fremgå af rapporten, at du har fået begge dele at vide.
Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Magtanvendelsen har sine egne regler i politiloven: den skal være nødvendig og forsvarlig og stå i rimeligt forhold til det, der beskyttes.
Politiet kan anholde dig, når du med rimelig grund er mistænkt for noget strafbart, som det offentlige rejser tiltale for, og anholdelsen er nødvendig for at hindre yderligere strafbart forhold, sikre at du er til stede, eller hindre at du taler med andre om sagen. Mistanke alene er ikke nok. Der skal også være en grund til, at netop anholdelse er nødvendig.
Inden 24 timer efter anholdelsen skal du enten være løsladt eller stillet for en dommer. Det står i grundlovens § 71, stk. 3, og det er ikke en ordensforskrift, politiet kan se bort fra. Fristen løber fra anholdelsen, ikke fra det tidspunkt, hvor du kommer på stationen.
Bliver du fremstillet for en dommer, kaldes det et grundlovsforhør. Dommeren skal derefter afgøre spørgsmålet om varetægtsfængsling snarest muligt og senest inden tre dage.
Og er du anholdt for et forhold, hvor varetægtsfængsling overhovedet er udelukket, skal du sættes på fri fod inden retsmødets afslutning. Det er værd at vide, hvis din forsvarer vurderer, at sagen er af den slags.
Skal du fremstilles for retten med henblik på varetægtsfængsling eller på at anholdelsen opretholdes, beskikkes der en forsvarer, hvis du ikke selv har valgt en. Og du er berettiget til at vælge selv: loven siger det direkte. Vælger du ingen, beskikkes en af de advokater, justitsministeren har antaget til det ved retten, men du kan bede om at få en bestemt advokat i stedet.
Forsvareren har adgang til at overvære politiets afhøringer af dig og skal efter anmodning underrettes om, hvornår de finder sted. Sig derfor, før en afhøring begynder, at du ønsker din forsvarer til stede, og bed om at vente, til forsvareren er der.
Politiet skal uden ugrundet ophold give dig lejlighed til selv at underrette dine nærmeste pårørende eller andre relevante, for eksempel din arbejdsgiver, om anholdelsen. Hovedreglen er, at det sker i umiddelbar tilknytning til, at du bliver bragt til politistationen.
Du kan nægtes det, hvis der er grund til at antage, at du vil vanskeliggøre sagen ved at advare eller påvirke andre eller få spor fjernet. Sker det, skal en politibetjent i stedet foretage underretningen, hvis du ønsker det, og du skal have besked om resultatet. Kun hvor afgørende hensyn til efterforskningen taler for det, kan underretningen helt undlades.
Du har også adgang til at tale med din advokat uden politiets tilstedeværelse, og politiet skal uden ugrundet ophold give dig lejlighed til at kontakte en. Er du udlænding, gælder det samme for dit lands repræsentation.
Du skal orienteres om rettighederne på et sprog, du forstår, og du skal have udleveret Rigspolitiets skriftlige vejledning, som findes på dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, tyrkisk og arabisk. Har du ikke fået den, så bed om den. Forstår du ikke dansk godt nok, skal der bruges tolk.
CIS nr 9155 af 18/03/2010, LBK nr 1270 af 29/11/2019, LBK nr 1298 af 07/11/2025, LOV nr 169 af 05/06/1953. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.