Det er en snæver adgang, og den er ikke det samme som en anke. Men den findes, også efter ankefristen er udløbet.
Når ankefristen er gået, er sagen som udgangspunkt slut. Der findes en vej mere, og den hedder genoptagelse.
Loven nævner tre grunde. Den første: nye oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at de — havde de foreligget under sagen — kunne have ført til frifindelse eller til en væsentlig mildere straffebestemmelse. Den anden: der er begået noget strafbart i forbindelse med sagen, som kan have medvirket til domfældelsen, for eksempel falsk forklaring. Den tredje: der foreligger i øvrigt særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsynligt, at bevislighederne ikke har været rigtigt bedømt.
Dertil kommer en fjerde vej: en sag kan genoptages for at rette sig efter en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som Danmark er part i.
Det er kernen. Ikke en ny vurdering af de samme beviser, men noget, der ikke forelå. Et vidne, der først melder sig nu. En teknisk undersøgelse, der ikke fandtes dengang.
Begæringen fremsættes for Den Særlige Klageret. Den indgives skriftligt og skal angive de omstændigheder, den støttes på, og de beviser, der formenes at kunne give sagen et andet udfald; en begæring om almindelig genoptagelse skal indgives på Domstolsstyrelsens blanket.
Én ting, artiklen tidligere ikke sagde: der er frister. Er grunden, at bevislighederne ikke har været rigtigt bedømt, skal begæringen fremsættes inden 5 år efter dommens afsigelse — men har du i medfør af dommen været frihedsberøvet, kan den altid fremsættes indtil 2 år efter løsladelsen. Ved en dom fra Menneskerettighedsdomstolen er fristen 1 år, fra den blev endelig, medmindre helt særlige omstændigheder foreligger. Ved de to øvrige grunde er der ingen frist.
Og en regel, der sjældent nævnes: kommer omstændigheder, der kunne give grundlag for genoptagelse, til rettens eller anklagemyndighedens kundskab, bør de underrette dig om det.
Adgangen er snæver, og de fleste begæringer fører ikke til genoptagelse. Det er ikke et argument for at lade være, men det er et argument for at bruge en advokat og for at samle det nye materiale, før der indgives noget.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.