De generelle grænser står i loven. Skiltningen kan ændre dem, og det er skiltet, der gælder på stedet.
Hastighedssager afgøres sjældent på, om man kørte for hurtigt. De afgøres på, hvilken grænse der gjaldt, og om målingen var gyldig.
På andre veje end motorveje og motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 50 km i timen i tættere bebygget område og 80 km i timen uden for. På motorveje gælder en højere grænse efter bestemmelsens egne regler.
En lokal skiltning kan sætte grænsen op eller ned. Og køretøjet har sin egen grænse: en bil med påhængsvogn må ikke køre lige så stærkt som en personbil på samme vej.
Spørg, hvordan hastigheden blev målt, og med hvilket udstyr. Kalibrering og måleusikkerhed er de to ting, en sag kan vinde på, og de skal frem tidligt.
Ved større overskridelser kommer frakendelse i spil, og ved de groveste tilfælde kan forholdet tillige bedømmes efter straffelovens regler om at volde nærliggende fare. Se artiklerne om frakendelse.
LBK nr 118 af 12/01/2026. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.