Forskellen er ikke sproglig. En afgift er en administrativ opkrævning, og klagevejen er en anden.
I daglig tale hedder det en p-bøde. Loven kalder det en afgift, og det er ikke det samme.
Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af en række af færdselslovens standsnings- og parkeringsregler. Kontrollen kan overlades til vejmyndigheden, og det er derfor, afgiften i praksis ofte kommer fra kommunen. Den pålægges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes på køretøjet eller overgives til føreren.
Beløbet står i loven: afgiften udgør 510 kr. og det dobbelte, 1.020 kr., i en række tilfælde, blandt andet parkering ud for en ind- og udkørsel og standsning uden brug af parkeringsbillet.
En bøde i en straffesag forudsætter skyld og kan ende i retten. En afgift opkræves administrativt — og her kommer det, de færreste ved: afgørelsen om at pålægge en afgift kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, og den er ikke omfattet af forvaltningslovens regel om begrundelse. Der er altså ingen klageinstans over den myndighed, der udskrev den. Du kan gøre indsigelse over for netop den, og ellers ligger prøvelsen ved domstolene.
Afgiften påhviler den, der har foretaget den uretmæssige standsning eller parkering. Betales den ikke inden fristen, hæfter tillige ejeren eller brugeren — medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.
Skriftligt, med afgiftens nummer, registreringsnummer, dato og klokkeslæt. Vedlæg fotos af skiltningen og af bilens placering. Det er skiltningen, sagerne oftest vindes på: er den uklar eller mangelfuld, er det dét, du skal dokumentere.
Undersøg, om en klage har opsættende virkning, før du lader være med at betale. Gør den ikke det, kan der løbe renter og gebyrer på, mens sagen behandles.
LBK nr 118 af 12/01/2026. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.