Det her er det eneste indgreb, du ikke opdager mens det står på. Til gengæld skal du som hovedregel underrettes, når det er slut.
Aflytning, teleoplysning og brevåbning hører under det, loven kalder indgreb i meddelelseshemmeligheden. De er kendetegnet ved, at hele pointen er, at du ikke ved det.
Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen skal stå, hvilke telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder, der gør, at betingelserne er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
Der beskikkes en advokat, som varetager interesserne for den, indgrebet rammer, og som får lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer afgørelse. Det er en af de steder, hvor systemet har bygget en modpart ind, netop fordi du ikke selv kan være der.
Når indgrebet er afsluttet, skal der gives underretning om det. Har du været mistænkt, skal du også have at vide, hvilken lovovertrædelse mistanken angik. Underretningen kan udsættes eller undlades i nærmere bestemte tilfælde, men udgangspunktet er, at den skal gives.
Det betyder, at et brev om et indgreb, du ikke anede noget om, ikke er en fejl. Det er reglen, der virker. Gem det, og vis det til en advokat.
Har du fået en sådan underretning, kan du bede om at få oplyst, hvilken kendelse indgrebet hvilede på, og få spørgsmålet om lovligheden prøvet. Er du sigtet i sagen, går det gennem din forsvarer.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.