Retsguiden
Retsguiden › Politiet har foretaget et indgreb
Politiet har foretaget et indgreb

Aflytning og andre indgreb i meddelelseshemmeligheden

Det her er det eneste indgreb, du ikke opdager mens det står på. Til gengæld skal du som hovedregel underrettes, når det er slut.

Frister i denne artikel

Aflytning, teleoplysning og brevåbning hører under det, loven kalder indgreb i meddelelseshemmeligheden. De er kendetegnet ved, at hele pointen er, at du ikke ved det.

En dommer skal sige ja

Indgreb i meddelelseshemmeligheden sker efter rettens kendelse. I kendelsen skal stå, hvilke telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser indgrebet angår, og de konkrete omstændigheder, der gør, at betingelserne er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Der beskikkes en advokat, som varetager interesserne for den, indgrebet rammer, og som får lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer afgørelse. Det er en af de steder, hvor systemet har bygget en modpart ind, netop fordi du ikke selv kan være der.

Kendelsen gælder ikke ubestemt. Den skal sætte et tidsrum, det skal være så kort som muligt, og det må ikke overstige 4 uger. Skal det fortsætte, kræver det en ny kendelse, og igen højst 4 uger ad gangen.

Ville øjemedet gå tabt ved at vente på en dommer, kan politiet sætte indgrebet i gang selv. Så skal sagen forelægges for retten inden 24 timer fra iværksættelsen — og her løber fristen af sig selv, uden at nogen skal bede om det, i modsætning til ved ransagning og beslaglæggelse.

Du skal underrettes bagefter

Når indgrebet er afsluttet, skal der gives underretning om det. Har du været mistænkt, skal du også have at vide, hvilken lovovertrædelse mistanken angik. Læg mærke til, hvem der giver den: det er byretten, ikke politiet. Underretningen gives snarest muligt, hvis politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tilladte tidsrum har bedt om, at den undlades eller udsættes. Beder politiet om det, skal den beskikkede advokat have lejlighed til at udtale sig først.

Den kan altså udsættes eller undlades, hvis underretningen ville skade efterforskningen her eller i en anden sag, eller hvis hensynet til politiets efterforskningsmetoder taler imod. Udgangspunktet er stadig, at den skal gives.

Det betyder, at et brev om et indgreb, du ikke anede noget om, ikke er en fejl. Det er reglen, der virker. Gem det, og vis det til en advokat.

Hvad du kan gøre

Har du fået en sådan underretning, kan du bede om at få oplyst, hvilken kendelse indgrebet hvilede på, og få spørgsmålet om lovligheden prøvet. Er du sigtet i sagen, går det gennem din forsvarer.

Korte svar

Kan politiet aflytte uden kendelse?
Hovedreglen er kendelse. Ville formålet gå tabt ved at vente, kan politiet beslutte det selv, men så skal sagen forelægges for retten inden 24 timer fra iværksættelsen, og retten afgør, om indgrebet kan godkendes.
Gælder det også beskeder og data?
Reglerne dækker kommunikation bredt. Selve telefonen som genstand hører derimod under beslaglæggelse, og det er en anden afgørelse.
Kan jeg få at vide, om jeg har været aflyttet?
Det er dét, underretningsreglen findes for, men den er ikke en garanti. Underretningen kan være udsat eller undladt efter rettens beslutning, og ved udvidet teleoplysning gives der slet ingen underretning til telefonernes indehavere. Ingen besked er derfor ikke det samme som intet indgreb.
Kildegrundlag

LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.

Det her er viden, ikke rådgivning. Retsguiden gengiver, hvad lovgivningen siger, og hvad der sker hvornår. Vi kender ikke din sag, vurderer den ikke og kan ikke sige, hvad du bør gøre i den. Det kan en advokat. Er du sigtet, har du ret til en forsvarer, og den ret gælder fra det øjeblik, du beder om den.
Læs også
Når politiet tager din telefon eller dine tingEn beslaglæggelse er en selvstændig afgørelse, ikke en bivirkning af en ransagning. Derfor kan den prøves for sig.Klage over politiet: to veje, ikke énDen hyppigste fejl er at sende klagen det forkerte sted hen. Valget afhænger af, om du klager over en opførsel eller over en beslutning.

Senest opdateret 2026-10-11.