Retsguiden
Retsguiden › Politiet har foretaget et indgreb
Politiet har foretaget et indgreb

Når politiet tager din telefon eller dine ting

En beslaglæggelse er en selvstændig afgørelse, ikke en bivirkning af en ransagning. Derfor kan den prøves for sig.

Frister i denne artikel

Telefonen er i dag det, der gør mest ondt at miste, og det, der indeholder mest. Reglerne er de samme som for alt andet, politiet tager med.

Hvad der kan beslaglægges

Ting, der har betydning som bevis, som skal konfiskeres, eller som skal sikre et krav. Der skal være en grund, der peger på den konkrete genstand, og indgrebet skal stå i rimeligt forhold til sagens alvor.

Hvem beslutter

Som udgangspunkt retten ved kendelse. Ville formålet gå tabt ved at vente, kan politiet beslutte det selv, og så gælder det samme som ved ransagning: fremsætter du anmodning om det, skal politiet snarest muligt og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten. Inden retten afgør det, skal du have adgang til at udtale dig.

Læg mærke til, at det kræver din anmodning. Siger du ingenting, sker der ingen efterprøvelse. Politiet skal på sin side vejlede dig om, at adgangen findes, når beslaglæggelsen sker uden kendelse, og sker den på en kendelse, skal kendelsen forevises, hvis du beder om det. Sig det på stedet, og bed om at få tidspunktet skrevet ned.

Siger du ja, falder kravene bort

Politiet kan selv træffe afgørelse om beslaglæggelse, hvis du giver skriftligt samtykke. Så er der hverken en kendelse eller en efterprøvelse at få, for der var ikke brug for et grundlag. Det er den samme faldgrube som ved ransagning, og den ligger i et spørgsmål, der lyder uskyldigt.

Hvor længe

Så længe grunden består. Rådighedsberøvelsen bortfalder senest, når sagen er endeligt sluttet ved dom, påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, medmindre det beslaglagte konfiskeres. Og indtil sagen er afgjort, kan enhver, der har interesse i det, forlange beslaglæggelsen helt eller delvis ophævet ved retten; afgørelsen træffes ved kendelse, efter at de berørte har haft lejlighed til at udtale sig. Trækker det ud, er det altså en vej, der står åben hele vejen igennem. Politiet har ikke krav på at beholde en telefon, blot fordi sagen stadig er åben.

Adgangskoden

Det er det spørgsmål, flest stiller. Retsplejeloven indeholder ingen bestemmelse, der pålægger dig at oplyse din adgangskode. Den bistandspligt, loven kender ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, ligger hos teleudbydere og postvirksomheder, ikke hos den, sagen handler om. Og du har i forvejen ikke pligt til at forklare dig i sagen.

Noget andet er, om politiet kan bruge dit fingeraftryk eller ansigt til at låse op. Det hører under reglerne om legemsindgreb og er et selvstændigt spørgsmål, som ikke er afgjort af det ovenstående. Spørg din forsvarer, før du gør noget, og bed om at få dit svar og dit spørgsmål noteret i rapporten.

Få kvittering

Det, der kommer i politiets besiddelse, skal snarest muligt optegnes og mærkes. Men kvitteringen udsteder politiet kun på begæring — den følger ikke med af sig selv. Bed om den, før de går, tjek at alt står der, og gem den. Det er den, du skal bruge, når tingene skal tilbage.

Korte svar

Kan jeg få en kopi af mine egne billeder, mens telefonen er beslaglagt?
Du kan bede om det. Det er ikke en ret, men det er en anmodning, politiet kan imødekomme, og den bør stilles skriftligt.
Hvad hvis telefonen tilhører min arbejdsgiver?
Beslaglæggelsen kan stadig ske, og arbejdsgiveren kan have sin egen interesse i at få den prøvet. Sig til politiet, hvem den tilhører.
Hvornår får jeg den tilbage?
Når grunden til at beholde den er ophørt. Bed om en tidsangivelse skriftligt, og bed om at få spørgsmålet for retten, hvis det trækker ud.
Kildegrundlag

LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.

Det her er viden, ikke rådgivning. Retsguiden gengiver, hvad lovgivningen siger, og hvad der sker hvornår. Vi kender ikke din sag, vurderer den ikke og kan ikke sige, hvad du bør gøre i den. Det kan en advokat. Er du sigtet, har du ret til en forsvarer, og den ret gælder fra det øjeblik, du beder om den.
Læs også
Ransagning: hvad der kræves, og hvordan det prøvesHovedreglen er en retskendelse. Undtagelsen er, at formålet ellers ville gå tabt, og netop den undtagelse kan du kræve prøvet bagefter.Klage over politiet: to veje, ikke énDen hyppigste fejl er at sende klagen det forkerte sted hen. Valget afhænger af, om du klager over en opførsel eller over en beslutning.

Senest opdateret 2026-10-11.