En beslaglæggelse er en selvstændig afgørelse, ikke en bivirkning af en ransagning. Derfor kan den prøves for sig.
Telefonen er i dag det, der gør mest ondt at miste, og det, der indeholder mest. Reglerne er de samme som for alt andet, politiet tager med.
Ting, der har betydning som bevis, som skal konfiskeres, eller som skal sikre et krav. Der skal være en grund, der peger på den konkrete genstand, og indgrebet skal stå i rimeligt forhold til sagens alvor.
Som udgangspunkt retten ved kendelse. Ville formålet gå tabt ved at vente, kan politiet beslutte det selv. Også her kan beslutningen bringes for en dommer, men reglerne om efterprøvelse står i kapitlet om beslaglæggelse og er ikke ord for ord de samme som ransagningens. Bed derfor udtrykkeligt om at få beslaglæggelsen forelagt for retten, og bed om at få din anmodning skrevet ned med dato og klokkeslæt.
Så længe grunden består. Beslaglæggelsen skal ophæves, når betingelserne ikke længere er opfyldt, og senest når sagen er endeligt afsluttet. Trækker det ud, kan du bede om at få spørgsmålet prøvet igen. Politiet har ikke krav på at beholde en telefon, blot fordi sagen stadig er åben.
Dette er det spørgsmål, flest stiller, og det er også det, hvor svaret ikke er enkelt. Du har ikke pligt til at forklare dig i sagen, og der er ingen almindelig pligt til at oplyse politiet din adgangskode. Samtidig findes der bestemmelser om, at den, en kendelse retter sig mod, skal bistå politiet med adgang. Det er et punkt, hvor du skal spørge din forsvarer, før du gør noget, og hvor en guide ikke skal give dig et ja eller nej.
Der skal laves en fortegnelse over det beslaglagte. Bed om den, tjek at alt står der, og gem den. Det er den, du skal bruge, når tingene skal tilbage.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.