Retsguiden
Retsguiden › Politiet har foretaget et indgreb
Politiet har foretaget et indgreb

Ransagning: hvad der kræves, og hvordan det prøves

Hovedreglen er en retskendelse. Undtagelsen er, at formålet ellers ville gå tabt, og netop den undtagelse kan du kræve prøvet bagefter.

Frister i denne artikel

Boligens ukrænkelighed står i grundloven, og undtagelserne fra den står i retsplejeloven. De er ikke få, men de har en form.

Hovedreglen: en dommer siger ja først

Ransagning af en bolig eller andre husrum hos en mistænkt kræver som udgangspunkt en retskendelse. Kendelsen skal angive, hvad der ransages, hvad man leder efter, og hvorfor. Betingelserne er skærpede, når det handler om en person, der ikke selv er mistænkt.

Undtagelsen: øjemedet ville forspildes

Ville formålet gå tabt, hvis man ventede på en kendelse, kan politiet træffe beslutningen selv. Det er den bestemmelse, der bruges, når politiet står uden for døren. Den er lovlig, men den er ikke det sidste ord.

Sådan får du det prøvet

Er der ransaget uden kendelse, fordi øjemedet ellers ville forspildes, kan du forlange, at politiet forelægger sagen for retten, og så skal det ske snarest muligt og senest inden 24 timer. En dommer tager derefter stilling til, om indgrebet kan godkendes, og du skal have lejlighed til at udtale dig, inden afgørelsen træffes. Læg mærke til, at det kræver din anmodning. Sker der ingenting fra din side, sker der ingen efterprøvelse. Politiet skal på sin side vejlede dig om, at muligheden findes; træffes ingen hjemme, skal du underrettes bagefter, eventuelt ved en skriftlig meddelelse efterladt på stedet. Sig det på stedet, og skriv ned hvornår du sagde det.

Under selve ransagningen

Er du til stede, skal du gøres bekendt med ransagningen og grundlaget for den og opfordres til at overvære den. Foretages den på en retskendelse, skal kendelsen forevises, hvis du beder om det. Du kan desuden kræve, at et vidne, du selv udpeger, er til stede, medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde taler imod. Er der ingen hjemme, tilkaldes så vidt muligt to husfæller eller andre vidner. Politiet kan fjerne de tilstedeværende, hvis ransagningens formål kræver det, for eksempel hvis nogen lægger hindringer i vejen.

Tages der noget med, er det en beslaglæggelse og ikke en del af ransagningen. Det beslaglagte skal snarest muligt optegnes og mærkes, og politiet skal på begæring udstede kvittering for det. Kvitteringen kommer altså ikke af sig selv — bed om den, inden de går. Uden den er der ingen måde at vise, hvad der blev taget.

Samtykke

Giver du som mistænkt skriftligt samtykke til en ransagning, kan politiet selv træffe beslutningen, og kendelsen bortfalder. Loven kræver netop skriftlighed her; et nik i døren er ikke det, bestemmelsen taler om. Et samtykke skal være frivilligt, og du kan sige nej. Siger du ja, kan du ikke bagefter få prøvet, om betingelserne var opfyldt, for der var ikke brug for dem. Det er værd at vide, før man siger ja for at være flink.

To grænser, der gælder uanset hjemmel

Ransagning må ikke foretages, hvis den efter formålet, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, den må antages at volde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb; om den er forbundet med ødelæggelse eller beskadigelse af ting, indgår i den vurdering. Og den skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, uden unødig opsigt i valget af tidspunkt og fremgangsmåde. De to bestemmelser står over kendelsen: at en dommer har sagt ja, gør ikke enhver fremgangsmåde lovlig.

Korte svar

Må de ransage, når jeg ikke er hjemme?
Ja, det kan ske. Så tilkaldes så vidt muligt to husfæller eller andre vidner, og du skal underrettes bagefter — også om, at du kan få ransagningen prøvet ved retten, hvis den skete uden kendelse.
Må de tage min telefon med?
Det er en beslaglæggelse og en selvstændig afgørelse med sine egne regler. Se artiklen om beslaglæggelse.
Kan jeg kræve at se kendelsen?
Ja. Foretages ransagningen på grundlag af en retskendelse, skal den på begæring forevises. Er der ingen kendelse, så bed om at få sagen forelagt for retten.
Kildegrundlag

LBK nr 1298 af 07/11/2025, LOV nr 169 af 05/06/1953. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.

Det her er viden, ikke rådgivning. Retsguiden gengiver, hvad lovgivningen siger, og hvad der sker hvornår. Vi kender ikke din sag, vurderer den ikke og kan ikke sige, hvad du bør gøre i den. Det kan en advokat. Er du sigtet, har du ret til en forsvarer, og den ret gælder fra det øjeblik, du beder om den.
Læs også
Når politiet tager din telefon eller dine tingEn beslaglæggelse er en selvstændig afgørelse, ikke en bivirkning af en ransagning. Derfor kan den prøves for sig.Klage over politiet: to veje, ikke énDen hyppigste fejl er at sende klagen det forkerte sted hen. Valget afhænger af, om du klager over en opførsel eller over en beslutning.

Senest opdateret 2026-10-11.