Hovedreglen er en retskendelse. Undtagelsen er, at formålet ellers ville gå tabt, og netop den undtagelse kan du kræve prøvet bagefter.
Boligens ukrænkelighed står i grundloven, og undtagelserne fra den står i retsplejeloven. De er ikke få, men de har en form.
Ransagning af en bolig eller andre husrum hos en mistænkt kræver som udgangspunkt en retskendelse. Kendelsen skal angive, hvad der ransages, hvad man leder efter, og hvorfor. Betingelserne er skærpede, når det handler om en person, der ikke selv er mistænkt.
Ville formålet gå tabt, hvis man ventede på en kendelse, kan politiet træffe beslutningen selv. Det er den bestemmelse, der bruges, når politiet står uden for døren. Den er lovlig, men den er ikke det sidste ord.
Er der ransaget uden kendelse, kan du forlange, at politiet forelægger sagen for retten, og så skal det ske snarest muligt og senest inden 24 timer. En dommer tager derefter stilling til, om indgrebet kan godkendes, og du skal have lejlighed til at udtale dig, inden afgørelsen træffes. Læg mærke til, at det kræver din anmodning. Sker der ingenting fra din side, sker der ingen efterprøvelse. Sig det på stedet, og skriv ned hvornår du sagde det.
Du har ret til at være til stede eller lade en anden overvære det på dine vegne, hvis det er muligt. Der skal laves en fortegnelse over, hvad der tages med, og du har krav på at få den. Uden en liste er der ingen måde at vide, hvad der blev taget, og ingen måde at få det tilbage.
Giver du samtykke til en ransagning, bortfalder kravet om kendelse. Et samtykke skal være frivilligt, og du kan sige nej. Siger du ja, kan du ikke bagefter få prøvet, om betingelserne var opfyldt, for der var ikke brug for dem. Det er værd at vide, før man siger ja for at være flink.
LBK nr 1298 af 07/11/2025, LOV nr 169 af 05/06/1953. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.