Hvem der har rådigheden over tingen, afgør hvilken bestemmelse der gælder.
Beslaglæggelse er en af de mest almindelige indgreb, og den rammer ofte flere end den mistænkte.
Genstande, som en mistænkt har rådighed over, kan beslaglægges, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis, bør konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er frataget nogen, der kan kræve den tilbage. Tre alternativer, ikke et frit skøn.
Der findes en anden form, som overrasker mange: gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde eller forurettedes erstatningskrav — og også for gæld, der er under inddrivelse, uanset om den har noget med sagen at gøre. Her er genstanden altså ikke bevis for noget; den er sikkerhed.
Genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan beslaglægges som led i efterforskningen af en lovovertrædelse undergivet offentlig påtale, hvis der er grund til at antage, at genstanden har betydning som bevis eller skal konfiskeres, eller hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Ved bevisbeslaglæggelse er det ikke ejerskabet, der er nøglen, men rådigheden. Derfor kan en fælles computer eller en lånt bil blive beslaglagt, selvom den tilhører en anden. Ved beslaglæggelse til sikkerhed er det omvendt ejerskabet, der er afgørende.
Skriftlige meddelelser fra en person, der er udelukket fra at afgive vidneforklaring i sagen, kan ikke beslaglægges hos en mistænkt. Det samme gælder materiale fra læger, advokater, præster og redaktører om det, de er fritaget for at forklare sig om. Hos den, der ikke er mistænkt, gælder det tilsvarende for korrespondancen med den mistænkte.
Beslaglæggelse må ikke foretages, hvis indgrebet står i misforhold til sagens betydning og det tab eller den ulempe, det kan medføre. Og kan formålet nås med noget mindre indgribende — loven nævner udtrykkeligt sikkerhedsstillelse — kan der indgås skriftlig aftale om det med den, indgrebet retter sig mod. Det er den mulighed, man skal bringe op, når det beslaglagte er ens arbejdsredskab.
Gør din interesse gældende skriftligt, oplys at du er ejer, og bed om at få spørgsmålet forelagt for retten. Det er den eneste vej, og den skal gås tidligt.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.