Forsamlingsfriheden er udgangspunktet. Indgreb retter sig mod den, der skaber fare, ikke mod forsamlingen som sådan.
At forsamle sig er en grundlovssikret frihed. Politiloven regulerer, hvad der kan gøres, når en forsamling skaber fare.
Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Indgrebet retter sig mod den, der skaber faren — ikke mod forsamlingen.
Ved andre offentlige forsamlinger end dem under åben himmel kan politiet gribe ind efter anmodning fra forsamlingens leder, når der er fare for ordensforstyrrelse, og uden anmodning, når der er fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller for sikkerheden.
Midlerne er opregnet: påbud, besigtigelse af legemet og undersøgelse af tøj, tasker og køretøjer, når den pågældende formodes at bære genstande bestemt til at forstyrre freden eller udgøre en fare, og fratagelse af genstande. Først når de midler ikke slår til, kan politiet frihedsberøve den, der skaber faren — og frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som mulig og må så vidt muligt ikke strækkes ud over 12 timer.
Politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for den offentlige fred og orden eller for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Midlerne er de samme som ved forsamlingen, og den samme rækkefølge gælder: påbud og undersøgelse først, frihedsberøvelse kun hvis det ikke rækker, og så vidt muligt ikke ud over 12 timer. Politiet kan desuden skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse, når det er nødvendigt for at afværge faren.
Selve spredningen har en ældgammel form, som stadig gælder: et opløb kan spredes, når de tilstedeværende tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan opløbet spredes uden den opfordring. Hører du opfordringen, er den altså ikke en talemåde — den er det retlige skridt, der går forud for magt.
Følg påbud, også dem du er uenig i. Notér tid og sted, og filmer du, så gem optagelsen uredigeret. En klage over magtanvendelse står og falder med, om forløbet kan rekonstrueres.
Spørg, hvad hjemlen er, og hvor længe bortvisningen gælder. Skriv det ned. Det er den slags oplysninger, der ikke kan skaffes bagefter.
LBK nr 1270 af 29/11/2019, LOV nr 169 af 05/06/1953. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.