Loven sætter to spørgsmål: måtte der bruges magt, og var den magt, der blev brugt, forsvarlig. De besvares hver for sig.
Politiloven regulerer ikke straffesagen. Den regulerer politiets opgaver og de midler, der må bruges til dem, og det er dén, der gælder, når noget går for vidt på gaden.
Politiet må anvende magt blandt andet med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, og med henblik på at gennemføre de indgreb, loven giver adgang til. Magt uden et af lovens formål er ikke lovlig.
Politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Det skal indgå i vurderingen, hvor alvorlig situationen er, og hvad der kan opnås med mindre indgribende midler.
Måtte der overhovedet bruges magt i situationen, og var den konkrete magt forsvarlig. Et ja til det første er ikke et ja til det andet, og en klage bør adskille dem.
Skriv forløbet ned med tidspunkter, notér tjenestenumre, søg læge og få skaderne journalført samme dag. En klage over adfærd hører hjemme hos Politiklagemyndigheden. Se artiklen om at klage over politiet.
LBK nr 1270 af 29/11/2019. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.