Loven sætter to spørgsmål: måtte der bruges magt, og var den magt, der blev brugt, forsvarlig. De besvares hver for sig.
Politiloven regulerer ikke straffesagen. Den regulerer politiets opgaver og de midler, der må bruges til dem, og det er dén, der gælder, når noget går for vidt på gaden.
Loven opregner seks formål, og der er ikke flere. Magt må anvendes for at forebygge og afværge fare for den offentlige fred og orden og for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed; for at kontrollere om nogen bærer våben; for at bringe strafbar virksomhed til ophør eller som led i efterforskning og forfølgning; som bistand til andre myndigheder; som led i kontrol- og tilsynsopgaver; og for at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person er i fare. Magt uden et af de formål er ikke lovlig.
Politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyttet. Loven nævner udtrykkeligt ét hensyn i forsvarlighedsvurderingen: om magtanvendelsen indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade. Og magten skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, sådan at eventuelle skader begrænses til et minimum.
Måtte der overhovedet bruges magt i situationen, og var den konkrete magt forsvarlig. Et ja til det første er ikke et ja til det andet, og en klage bør adskille dem.
Stav må kun bruges til seks ting: at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person, på ejendom eller på samfundsvigtige anlæg, at afværge overhængende fare for liv eller helbred, at gennemføre en tjenestehandling mod aktiv modstand — og mod passiv modstand kun, hvis handlingen er uopsættelig, og mindre indgribende magt er åbenbart uegnet. Hund må bruges til det samme plus at sikre pågribelse. Skydevåben har sin egen, kortere liste, der handler om farlige angreb på person og om pågribelse efter sådanne angreb.
Til hvert af dem hører en varslingsregel. Før stav tages i brug ved rydning af et større antal personer, og før hund bruges mod en person, skal det så vidt muligt tilkendegives, at det vil ske, hvis påbuddet ikke efterkommes — og det skal så vidt muligt sikres, at man faktisk kan efterkomme det. Før et skud, der indebærer risiko for skade på person, skal der så vidt muligt først lyde advarselsråb og dernæst varselsskud.
Og bagefter: har brug af stav eller hund mod en person medført skade, skal den pågældende straks undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at lade være. Blev du ikke tilset, er det i sig selv noget at skrive i en klage.
Skriv forløbet ned med tidspunkter, notér tjenestenumre, søg læge og få skaderne journalført samme dag. En klage over adfærd hører hjemme hos Politiklagemyndigheden. Se artiklen om at klage over politiet.
LBK nr 1270 af 29/11/2019. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.