Ikke alt kan ransages på samme vilkår. Jo tættere på boligen, jo mere skal der til.
Ransagningskapitlet begynder med at opregne, hvad der overhovedet kan ransages, og opdelingen er ikke tilfældig.
Politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande. Og af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum.
Betingelserne knytter sig til gruppen. Boligen har den stærkeste beskyttelse, og det er dér, kravet om rettens kendelse er skarpest. En taske på gaden og et soveværelse står ikke lige.
Indholdet af aflåste genstande hører i den beskyttede gruppe. En aflåst kuffert eller et pengeskab behandles altså ikke som en løs genstand.
Undersøgelser af lokaliteter eller genstande, som er frit tilgængelige for politiet, er ikke omfattet af reglerne om ransagning. Der er altså ikke noget indgreb at prøve, hvis politiet ser på noget, enhver kan gå hen til.
Tre andre ting hører heller ikke hjemme her, selv om de ligner: at lede efter en person, der skal anholdes, har sin egen bestemmelse; undersøgelse af en persons krop og det tøj, vedkommende er iført, hører under reglerne om legemsindgreb; og breve og lignende under forsendelse hører under indgreb i meddelelseshemmeligheden. Spørger du til din sag, er det værd at bruge det rigtige ord.
Uanset gruppen gælder de samme krav til fremgangsmåden. Så skånsomt som omstændighederne tillader, så vidt muligt uden ødelæggelse eller beskadigelse, og uden at tidspunktet eller måden giver anledning til unødig opsigt. Er nogen til stede, skal de gøres bekendt med ransagningen og grundlaget for den og opfordres til at overvære den. Er der en kendelse, skal den forevises på begæring.
Den, der har rådighed over stedet eller genstanden, kan kræve et selvvalgt vidne til stede, medmindre tidsmæssige eller efterforskningsmæssige grunde taler imod. Er ingen hjemme, når en bolig ransages, tilkaldes så vidt muligt to husfæller eller andre vidner, og den, der har rådigheden, underrettes bagefter.
Er ransagningen sket uden kendelse, fordi øjemedet ellers ville forspildes, skal politiet vejlede om adgangen til at få spørgsmålet indbragt for retten. Den vejledning er en pligt, ikke en imødekommenhed.
Hvilken gruppe ransagningen retter sig mod, og med hvilken hjemmel. Det er ikke et drilsk spørgsmål; det er dét, der afgør, om der skulle have været en kendelse.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.