En udpegning er et af de stærkeste beviser i en retssal og et af de mest skrøbelige. Derfor er der regler for, hvordan den bliver til.
Når et vidne peger på nogen, vejer det tungt. Forskningen viser samtidig, at netop den slags beviser er følsomme over for, hvordan de bliver indhentet.
Når en afhøring, en konfrontation, en fotoforevisning eller et andet efterforskningsskridt af lignende betydning kan formodes at ville blive brugt som bevis under hovedforhandlingen, giver politiet meddelelse til forsvareren inden det foretages, så forsvareren kan få lejlighed til at være til stede. Forsvareren har desuden adgang til at stille forslag om, hvordan skridtet gennemføres, og bemærkningerne skal føres til politirapporten.
Kan forsvareren ikke komme, eller kan politiet ikke få fat i forsvareren, må der kun foretages skridt, som ikke kan opsættes — og forsvareren skal uden ophold underrettes om det, der er foretaget bagefter. Reglen kan kun fraviges ved rettens kendelse om fravigelse af aktindsigten.
En udpegning kan ikke laves om. Var fremgangsmåden uheldig, for eksempel fordi den, der skulle udpeges, skilte sig ud fra de øvrige, kan det ikke repareres bagefter. Derfor er tilstedeværelsen ved selve skridtet vigtigere end en gennemgang bagefter.
Sig kun det, du er sikker på. Er du i tvivl, så sig at du er i tvivl. En usikker udpegning, der bliver noteret som sikker, er den slags fejl, der ender i en forkert dom.
Bed forsvareren om at få oplyst, hvordan konfrontationen blev gennemført, og hvem der var til stede — og om forsvarerens eventuelle bemærkninger blev ført til rapporten. Det er en del af sagens materiale, og det er dér, en uheldig fremgangsmåde kan ses.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.