At blive standset er ikke det samme som at være mistænkt. Der er alligevel et par ting, det er værd at vide på stedet.
Det her er den hyppigste kontakt mellem politi og borger, og den, der er dårligst beskrevet nogen steder.
Du skal oplyse navn, adresse og fødselsdato, hvis politiet beder om det. Du skal ikke oplyse, hvor du skal hen, hvor du kommer fra, eller hvem du er sammen med. Der er ingen pligt til at bære legitimation.
Retsplejeloven deler legemsindgreb i to, og skillelinjen afgør, hvem der bestemmer. Legemsbesigtigelse er det ydre: at se på kroppen, tage fotografier og aftryk, og visitere det tøj, du er iført. Det kræver rimelig grund til mistanke om en lovovertrædelse under offentlig påtale og væsentlig betydning for efterforskningen, og politiet træffer selv afgørelsen.
Legemsundersøgelse er det nærmere: undersøgelse af legemet, herunder hulrum, udtagelse af spyt- eller blodprøver, røntgen. Her kræves begrundet mistanke om et forhold med en strafferamme på fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover og afgørende betydning for efterforskningen — og som hovedregel en retskendelse. Ville øjemedet forspildes, kan politiet handle først og skal så forelægge sagen for retten inden 24 timer. Det vigtigste at vide her: inden retten afgør det, skal du have lejlighed til at udtale dig, og der beskikkes en forsvarer, hvis du beder om det. Politiet skal vejlede dig om netop det.
Undtagelsen fra kendelsen er dit eget skriftlige samtykke. Har du en forsvarer, skal forsvareren også samtykke.
Politiloven giver mulighed for at undersøge en persons tøj, krop, tasker og køretøj uden konkret mistanke, for at kontrollere om nogen bærer våben. Adgangen gælder kun de steder, hvor knivlovens forbud mod at besidde eller bære kniv gælder, og kun hvis der er grund til det for at forebygge strafbare handlinger, der indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Beslutningen træffes af politidirektøren eller den, direktøren bemyndiger, og den skal være skriftlig med en begrundelse og en angivelse af det sted og det tidsrum, den gælder for. Loven kræver ikke, at den offentliggøres — det krav gælder de skærpede straf-zoner, som er en anden ting, og de to bliver ofte blandet sammen i omtalen. Det er altså en beslutning om et område, ikke om dig. Du kan bede om at få at vide, om du visiteres i en zone eller på grund af en mistanke. Det er to forskellige ting, og svaret bør stå i rapporten.
En klage over en politimedarbejders adfærd hører hjemme hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. En klage over en afgørelse i en straffesag hører hjemme hos statsadvokaten. Se artiklen om at klage over politiet, hvor de to veje er skilt ad.
LBK nr 1270 af 29/11/2019, LBK nr 1298 af 07/11/2025, LBK nr 939 af 20/07/2024. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.