At blive standset er ikke det samme som at være mistænkt. Der er alligevel et par ting, det er værd at vide på stedet.
Det her er den hyppigste kontakt mellem politi og borger, og den, der er dårligst beskrevet nogen steder.
Du skal oplyse navn, adresse og fødselsdato, hvis politiet beder om det. Du skal ikke oplyse, hvor du skal hen, hvor du kommer fra, eller hvem du er sammen med. Der er ingen pligt til at bære legitimation.
Er du mistænkt, kan der foretages indgreb i din legemlige integritet efter retsplejelovens regler, og de har deres egne betingelser afhængigt af, hvor indgribende de er. En overfladisk undersøgelse af tøj og lommer ligger i den lette ende, en kropsundersøgelse i den tunge.
Politiloven giver mulighed for at visitere uden konkret mistanke i et område, der er udpeget som visitationszone, for at forebygge våben. Det er en beslutning om et område, ikke om dig, og den skal være tidsbegrænset og offentliggjort. Du kan bede om at få at vide, om du visiteres i en zone eller på grund af en mistanke. Det er to forskellige ting, og svaret bør stå i rapporten.
En klage over en politimedarbejders adfærd hører hjemme hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. En klage over en afgørelse i en straffesag hører hjemme hos statsadvokaten. Se artiklen om at klage over politiet, hvor de to veje er skilt ad.
LBK nr 1270 af 29/11/2019, LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.