Besøg og breve er ikke afskaffet af varetægten. De kan begrænses, og begrænsningen kan prøves af en dommer.
Det første, pårørende spørger om, er ikke jura. Det er, om man må komme ind og se den, det handler om. Svaret er som regel ja, med forbehold.
En varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens formål modsætte sig besøg eller forlange, at besøget sker under kontrol, altså med en medarbejder til stede.
Nægter politiet besøg, skal arrestanten underrettes — medmindre dommeren af hensyn til efterforskningen bestemmer andet — og arrestanten kan kræve både afslaget og et krav om kontrol forelagt retten til afgørelse. Det er ikke en mulighed, nogen skal bevilge; det er et krav, arrestanten kan stille. Det samme gælder, hvis politiet lægger andre begrænsninger på arrestantens rettigheder af hensyn til varetægtens øjemed.
Én ting kan ikke begrænses: arrestanten har altid ret til ukontrolleret besøg af sin forsvarer.
En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse dem først og skal snarest muligt udlevere eller sende dem videre, medmindre indholdet kan skade efterforskningen eller orden og sikkerhed. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten — det sker af sig selv, ingen skal bede om det. Opretholdes den, skal afsenderen straks underrettes.
Og så er der de fem modtagere, brevene ikke må læses til: retten, forsvareren, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Den brevveksling er ukontrolleret, og det er netop dér, en klage over forholdene hører hjemme.
Hverken institutionens personale eller andre må benyttes til at udforske en varetægtsarrestant. Det står i loven som et forbud og ikke som en retningslinje. Oplever du, at en medindsat eller en medarbejder stiller spørgsmål til sagen, er det noget, forsvareren skal vide.
Kontakten til forsvareren følger sine egne regler og er ikke det samme som almindeligt besøg. Det er derfor, forsvareren næsten altid er den hurtigste vej til at få at vide, hvordan vedkommende har det.
Ring til arresten og spørg om besøgstider og om, hvad du skal medbringe. Spørg, om der er besøgskontrol. Og send et brev, også selvom det bliver læst. At der kommer post, betyder noget i et rum, hvor der ikke sker ret meget.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.