Besøg og breve er ikke afskaffet af varetægten. De kan begrænses, og begrænsningen kan prøves af en dommer.
Det første, pårørende spørger om, er ikke jura. Det er, om man må komme ind og se hende. Svaret er som regel ja, med forbehold.
En varetægtsarrestant kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens formål modsætte sig besøg eller forlange, at besøget sker under kontrol, altså med en medarbejder til stede.
Nægter politiet besøg, skal arrestanten underrettes, og spørgsmålet kan forelægges retten. Det er dét, der gør afslaget til noget, man kan gøre noget ved, frem for en beslutning, der bare står.
En varetægtsarrestant har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse dem først og skal snarest muligt sende dem videre, medmindre indholdet kan skade efterforskningen eller orden og sikkerhed. Tilbageholdes et brev, skal spørgsmålet forelægges retten.
Kontakten til forsvareren følger sine egne regler og er ikke det samme som almindeligt besøg. Det er derfor, forsvareren næsten altid er den hurtigste vej til at få at vide, hvordan hun har det.
Ring til arresten og spørg om besøgstider og om, hvad du skal medbringe. Spørg, om der er besøgskontrol. Og send et brev, også selvom det bliver læst. At der kommer post, betyder noget i et rum, hvor der ikke sker ret meget.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.