Et bødeforelæg ser ud som en regning. Det er det ikke. Betaler du, har du erklæret dig skyldig, og sagen er afgjort.
Det her er den mest oversete beslutning i hele systemet, fordi den ligner en indbetaling og ikke en afgørelse.
I sager, hvor forholdet ikke skønnes at ville give mere end en bøde, kan anklagemyndigheden tilbyde dig at afgøre sagen uden retssag. Det sker i et bødeforelæg, hvor du bliver bedt om to ting på én gang: at erklære dig skyldig i overtrædelsen, og at betale inden en frist.
De to ting hænger sammen. Vedtager du bødeforelægget, har du erkendt forholdet, og afgørelsen har samme virkning som en dom. Den kan dermed have betydning for gentagelsesvirkning senere og kan efter omstændighederne fremgå af en straffeattest. Det er altså ikke et gebyr, man betaler for at få fred.
Så lader du være med at vedtage. Sagen går i stedet i retten, hvor anklagemyndigheden skal føre bevis, og hvor du kan forklare dig. Det er din ret, og den koster ikke noget at bruge. Til gengæld er det en rigtig straffesag med det, det indebærer, og det er værd at tale med en advokat om først.
Kontroller, at forholdet er beskrevet rigtigt: dato, sted, hvad der påstås at være sket, og hvilken bestemmelse der henvises til. Er beskrivelsen forkert, er det dét, du skal reagere på, ikke beløbet.
Der står en frist i forelægget. Overholder du den ikke, bortfalder tilbuddet, og sagen går sin gang. At lade være med at reagere er altså ikke det samme som at sige nej på en måde, du selv styrer.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-21.