De fleste sigtelser bliver aldrig til en retssag. Måden, sagen slutter på, betyder noget for, hvad der står tilbage om dig.
En sag, der ikke ender i retten, kan slutte på flere måder, og de er ikke det samme. Forskellen har betydning for din straffeattest og for, om sagen kan tages op igen.
Anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for at føre sagen, typisk fordi beviserne ikke rækker. Sigtelsen falder bort, og du skal have besked. Derefter kan forfølgningen kun fortsættes efter den overordnede anklagemyndigheds bestemmelse, og kun hvis afgørelsen er meddelt dig med Digital Post eller anbefalet brev inden 4 måneder fra afgørelsens dato. Er den frist ikke overholdt, er døren lukket, medmindre de skrappe betingelser for genoptagelse er opfyldt.
Her er der grundlag for en sag, men anklagemyndigheden vælger ikke at føre den, typisk på grund af forholdets karakter eller personlige omstændigheder. Et tiltalefrafald kan være med vilkår. Det er ikke en frifindelse, og det kan fremgå af straffeattesten.
Sagen lægges væk, uden at der er en identificeret gerningsperson, for eksempel fordi efterforskningen ikke førte nogen steder hen. Var du sigtet, skal sigtelsen udtrykkeligt opgives, ikke blot lægges i en skuffe. Bed om at få det skriftligt.
Politiets afgørelser i straffesager kan påklages til statsadvokaten. Fristen er 4 uger fra den dag, du fik meddelelse om afgørelsen — og kommer klagen for sent, skal den alligevel behandles, hvis overskridelsen må anses for undskyldelig. Statsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages videre, hverken til rigsadvokaten eller til justitsministeren. Der er altså ét trin, ikke flere.
Har du været anholdt eller varetægtsfængslet, og bliver påtalen opgivet eller ender sagen med frifindelse, har du krav på erstatning for frihedsberøvelsen. Det er ikke en mulighed, det er en ret, og den dækker både det økonomiske tab og lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse af stilling og forhold. Erstatningen kan nedsættes eller nægtes, hvis du selv har givet anledning til indgrebet. Også andre straffeprocessuelle indgreb end frihedsberøvelse kan give erstatning efter de samme regler.
Kravet skal fremsættes inden 2 måneder efter meddelelsen om, at forfølgningen er ophørt, eller efter den endelige dom, og det rejses over for den politidirektør eller statsadvokat, der havde ansvaret for efterforskningen. Kommer det for sent, kan det stadig behandles, hvis overskridelsen findes undskyldelig. Statsadvokaten afgør sagen, og afslaget kan påklages til rigsadvokaten inden 4 uger. Holder afslaget, kan du inden 2 måneder forlange kravet indbragt for byretten. Det er et af de punkter, hvor en forsvarer tjener sit salær hjem, fordi kravet skal rejses rigtigt og i tide.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.