Man kan blive dømt for noget, der aldrig blev gennemført. Til gengæld kan straffen nedsættes, og tilbagetræden kan give straffrihed.
Det overrasker mange, at en forbrydelse, der ikke lykkedes, stadig er strafbar.
Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.
Ikke ved tanken og ikke ved planen alene, men ved en handling, der sigter mod udførelsen. Hvor præcis den grænse går i en konkret sag, er ofte hele stridspunktet.
Der er også en nedre grænse, som er skrevet med et tal: forsøg straffes kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder, medmindre andet er bestemt. Et forsøg på en bagatel er altså ikke strafbart.
Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i det forbryderiske forsæt.
Forsøg handler om, at gerningen ikke blev fuldbyrdet. Medvirken handler om, at der var flere om den. Straffebestemmelsen omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen — og det er en bred formulering, som også rammer den, der ikke selv rørte ved noget.
Til gengæld kan straffen nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, og når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes. Ved de lettere forhold kan straffen for medvirken helt bortfalde, når bistanden var mindre væsentlig eller skyldtes uagtsomhed.
De to ting kan optræde sammen: man kan medvirke til et forsøg. Men det er to forskellige spørgsmål, og det er værd at holde dem adskilt, når sagen gennemgås.
Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt — og ikke på grund af tilfældige hindringer — afstår fra at iværksætte det, hindrer fuldbyrdelsen, eller foretager handlinger, som ville have hindret den, hvis den ikke — uden at gerningsmanden vidste det — var mislykkedes eller afværget ad anden vej. Ordet frivilligt bærer hele reglen: at blive afbrudt er ikke at træde tilbage. Det er et af de få steder, hvor det at fortryde har en direkte retsvirkning.
LBK nr 1294 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.