Du kan blive dømt uden selv at have udført handlingen. Graden af medvirken kan til gengæld nedsætte straffen.
Dansk ret har en bred medvirkensregel. Det er ikke kun den, der slog, der kan dømmes.
Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
Tilskyndelse er at få nogen til det. Råd er at vejlede om det. Dåd er at deltage fysisk. Alle tre er omfattet, og det er ikke en forudsætning, at man var til stede.
Det er dét, sagerne handler om. At køre bilen, at holde vagt, at låne en genstand ud med viden om, hvad den skulle bruges til. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt — og for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold uden selv at stå i det.
Ved de lettere forhold kan straffen helt bortfalde: ved lovovertrædelser, der ikke straffes med mere end fængsel i 4 måneder, kan straf for medvirken bortfalde, når bistanden kun har været mindre væsentlig, eller når medvirken skyldes uagtsomhed.
Den medvirkende straffes ikke, hvis vedkommende under de samme betingelser som ved forsøg hindrer fuldbyrdelsen — eller foretager handlinger, der ville have hindret den, hvis den ikke uden vedkommendes vidende var mislykkedes eller afværget ad anden vej. At ringe og advare, eller at ringe 1-1-2, er altså ikke uden retlig betydning.
Ved straffelovens forbrydelser kræver medvirken forsæt, fordi uagtsomhed kun straffes, hvor det er særligt hjemlet. Vidste du ikke, hvad der skulle ske, er du ikke medvirkende, og det er dét, forklaringen skal handle om. Uden for straffeloven — i særlovgivningen — kan uagtsom medvirken derimod forekomme, og loven regner selv med det, når den lader straffen bortfalde ved uagtsom medvirken i de lette sager.
LBK nr 1294 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.