Klagen afvises oftest, fordi den kommer for tidligt. Den almindelige klagevej skal være gået først.
Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning, og den omfatter også frihedsberøvedes forhold. Men der er nogle krav til klagen selv.
Klager over de myndigheder, loven nævner, kan indgives af enhver. Klagen skal være navngivet — anonyme henvendelser behandles ikke som klager. Den, som er frihedsberøvet, har ret til i lukket skrivelse at rette henvendelse til ombudsmanden; det brev må altså ikke læses undervejs.
Og der er en frist: klagen skal være indgivet inden 1 år efter, at det forhold, den angår, har fundet sted. Ombudsmanden kan forlænge fristen i særlige tilfælde, men regn ikke med det.
Klage over forhold, der kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, kan ikke indgives, før den anden myndighed har truffet afgørelse. Det er dét, der afviser flest klager. Har du ikke klaget til statsadvokaten, så gør det først.
Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. Giver klagen ikke anledning til kritik eller henstilling, kan sagen afsluttes uden videre.
Det er her, de fleste forventninger går galt. Ombudsmanden skal bedømme, om myndigheden har handlet i strid med gældende ret eller på anden måde gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser. Virkemidlerne er at fremsætte kritik, at afgive henstillinger og i øvrigt at give sin opfattelse af sagen til kende.
Der står ikke noget om at ændre afgørelsen, og det er ikke en forglemmelse. Ombudsmanden kan henstille, at myndigheden ser på sagen igen; myndigheden er den, der træffer afgørelsen. En henstilling bliver i praksis fulgt, men det er stadig en henstilling, og det er værd at vide, før man venter på et dekret.
Én ting mere, som kan have reel økonomisk betydning: ombudsmanden kan henstille, at der meddeles fri proces i anledning af et forhold, der hører under ombudsmandens virksomhed. Det er vejen videre til en domstol, hvis det er dér, sagen skal afgøres.
Ombudsmanden kan af egen drift tage en sag op og kan gennemføre generelle undersøgelser af, hvordan en myndighed behandler sager. Ombudsmanden kan desuden undersøge enhver institution og ethvert tjenestested under sin virksomhed, og ved en sådan inspektion bedømmes indretningen og driften og forholdene for brugerne også ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter. Det er den hjemmel, der bærer tilsynet med steder, hvor nogen er frihedsberøvet.
Viser en undersøgelse, at der må antages at være begået fejl eller forsømmelser af større betydning, skal ombudsmanden underrette Folketingets Retsudvalg og den ansvarlige minister, kommunalbestyrelse eller regionsråd. Din enkeltsag kan altså ende et sted, der rækker ud over den.
Kort, med datoer, og med kopi af din egen korrespondance og de svar, du har fået. Skriv tydeligt, hvad du mener myndigheden har gjort forkert, og hvad du allerede har gjort for at få det rettet. Det koster ingenting.
LBK nr 349 af 22/03/2013. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.