Her er hele forløbet på én side, så du kan se, hvor din sag er lige nu.
Det hjælper at kunne placere sig selv på en tidslinje, når man ikke ved, hvad der foregår.
Anmeldelser om strafbare forhold indgives til politiet, som iværksætter efterforskning, når der er rimelig formodning om et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige.
Politiet afhører, sikrer beviser og foretager eventuelle indgreb. Det er her, sagen ligger længst, og det er her, der er stille.
Retter efterforskningen sig mod dig som gerningsperson, bliver du sigtet, og du skal have det at vide, før du afhøres.
Anklagemyndigheden beslutter, om der skal rejses tiltale. Gør den det, sker det ved et anklageskrift. Gør den det ikke, opgives påtalen, eller sagen slutter på anden vis.
Sagen føres i retten. Du skal som udgangspunkt være til stede under hele forhandlingen, indtil sagen er optaget til dom.
Der findes en genvej: afgiver du i et retsmøde en uforbeholden tilståelse, kan sagen straks fremmes til dom uden anklageskrift og uden hovedforhandling — men kun hvis tilståelsen bestyrkes af de øvrige oplysninger, både du og anklageren samtykker, og retten ikke finder det betænkeligt. Inden du samtykker, skal du tilbydes en forsvarer, og forsvareren skal være til stede i retten, når samtykket gives.
Dommen afsiges, og ankefristen er 14 dage regnet fra afsigelsen. Se artiklen om at anke en dom.
Er der idømt en sanktion, overtager kriminalforsorgen. Er der tale om en betinget dom, løber prøvetiden.
Tidslinjen ovenfor er sagens gang. Ved siden af den ligger de indgreb, der kan ske, mens den kører: anholdelse, varetægt, ransagning, beslaglæggelse, aflytning. De følger deres egne regler og deres egne frister, og de kan ligge hvor som helst mellem fase 2 og fase 5. At der sker et indgreb, flytter altså ikke sagen videre på tidslinjen.
Der er ingen samlet frist for en straffesag, og det er den oplysning, der mangler, når man venter. Men der er et krav, og det er værd at kende ordlyden af: de offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader. Det er ikke en frist, man kan tælle ned fra, men det er en pligt, man kan henvise til, når man rykker.
Dertil kommer forældelsen, som er den ydre grænse: er strafansvaret forældet, kan sagen ikke føres, uanset hvor den står. Se artiklen om forældelse for fristernes længde.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.