Utryghed ved at skulle forklare sig foran den, sagen handler om, er en grund til at sige det til retten på forhånd.
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, og det er en hovedregel med god grund. Der findes undtagelser, og de er til for situationer som din.
Retten kan bestemme, at et retsmøde holdes for lukkede døre, blandt andet når hensynet til ro og orden kræver det, eller når behandlingen i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.
I straffesager er der fire grunde til: når den sigtede er under 18 år, når en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion skal forklare sig og identiteten må hemmeligholdes, når et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, og når det på afgørende måde ville hindre sagens oplysning. Den tredje er den, der er skrevet til situationen, hvor et vidne er bange.
Til gengæld kan dørene ikke lukkes, hvis det er tilstrækkeligt at nedlægge referat- eller navneforbud. Retten skal altså gribe til det mindste først.
Rettens formand kan beslutte, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Det er præcis den situation, hvor et vidne ikke tør sige det hele med den anden siddende to meter væk.
Læg mærke til, at den tiltalte bagefter skal have oplyst, hvem der har forklaret sig i fraværet, og hvad forklaringen gik ud på, for så vidt den angår tiltalte. Retten afgør, om det sker før eller efter, at tiltalte selv har forklaret sig. Det er ikke en hemmelig forklaring, det er en forklaring afgivet uden den andens tilstedeværelse.
Der findes et skridt mere, og det er dét, vidnebeskyttelse egentlig handler om. Retten kan bestemme, at dit bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til din sikkerhed taler for det — og at dit navn, stilling og bopæl ikke må oplyses, hvis afgørende hensyn til din sikkerhed gør det påkrævet. Begge dele kræver, at det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, og afgørelsen bygger på en samlet vurdering, hvor blandt andet din tidligere tilknytning til tiltalte og sagens karakter indgår.
Er navnet først hemmeligholdt, kan retten også bestemme, at tiltalte skal forlade lokalet under din forklaring. Og de oplysninger, der er hemmeligholdt, skal ikke gives til tiltalte bagefter. Afgørelsen træffes ved kendelse, der skal skrive de konkrete omstændigheder frem, og den kan kæres.
Ingen kan læse din utryghed af indkaldelsen. Kontakt politiet eller retten, så snart du har modtaget den, og sig hvad du er bange for. Så kan spørgsmålet rejses, før du står i døren.
Retten kan forbyde offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede og for andre, der nævnes under sagen — altså også for dig — når gengivelsen må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når den vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse.
Det er en selvstændig beslutning, den træffes efter anmodning ved kendelse, og pressen skal have lejlighed til at udtale sig først. Forbuddet kan udstrækkes til at gælde under en anke, hvis anken angår skyldsspørgsmålet, men det bortfalder senest ved den endelige dom. Bed om det, og bed om det i tide.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.