Anke handler om dommen. Kære handler om alt det, der afgøres undervejs, og det er ofte dér, det haster mest.
En straffesag er fuld af afgørelser, længe før der falder dom: varetægt, isolation, indgreb, aktindsigt. De afgøres ved kendelse og kan prøves af en højere ret.
Kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke eller ikke for tiden kan ankes, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen indeholder en afgørelse.
Ved varetægtsfængsling og isolation, som er det mest indgribende undervejs. Ved beslutninger om indgreb. Og ved afslag på aktindsigt. Det er de steder, hvor det ikke nytter at vente på dommen.
Kæremålsfristen er 14 dage, regnet fra afgørelsen, hvor loven ikke bestemmer andet. Sig til din forsvarer i retssalen, hvis du vil kære, frem for at tænke over det i nogle dage. Kæremålet fremsættes skriftligt over for den ret, hvis afgørelse påklages, eller erklæres mundtligt til rettens bog.
Afgørelser, der træffes under hovedforhandlingen eller dens forberedelse, kan som udgangspunkt kun kæres i bestemte tilfælde — blandt andet om berammelse, og når sagen udsættes, afvises eller hæves. Resten må vente til en anke af dommen. Til gengæld kan pressen kære kendelser om dørlukning, referatforbud og navneforbud.
Et kæremål går ikke nødvendigvis videre. Omgør byretten selv sin beslutning, så formålet med kæremålet dermed er opnået, bliver sagen dér. Ellers sender byretten uden ophold kæremålet videre til landsretten sammen med udskrifter og dokumenter, og eventuelt med sine egne bemærkninger. Både du og modparten kan sende skriftlige udtalelser til landsretten.
Prøver afgørelsen og kan stadfæste, ændre eller ophæve den. Landsretten er ikke bundet af byrettens bedømmelse af de faktiske omstændigheder og kan give pålæg om at indhente nye oplysninger. Sagen behandles som udgangspunkt skriftligt, men landsretten kan undtagelsesvis, på begæring eller af egen drift, bestemme at der skal være mundtlig forhandling, og så beskikkes der altid en forsvarer, medmindre du selv har antaget en.
Et kæremål medfører ikke, at afgørelsen sættes i bero — men både den ret, der traf afgørelsen, og landsretten kan bestemme det modsatte. Én undtagelse gælder uden videre: kære over en afgørelse om, at der skal gives underretning om et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller om at materiale fra et sådant indgreb skal tilintetgøres, har opsættende virkning.
Landsrettens afgørelse i en kæresag kan kun kæres videre til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, og den gives kun, hvis sagen angår et spørgsmål af principiel karakter, eller særlige grunde i øvrigt taler for det. Regn derfor med, at landsretten er enden på vejen, og læg kræfterne dér.
LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-10-11.