Har det allerede fundet sted, er svaret næsten altid nej. Er det ved at ske, kan svaret være ja, og så er det strafbart at lade være.
Spørgsmålet kommer som regel bagefter, om natten, når man ligger og tænker over, om man skulle have gjort noget. Svaret afhænger af ét: om det var sket, eller om det var ved at ske.
Dansk ret har ingen almindelig pligt til at anmelde en forbrydelse, der er begået. Du kan anmelde, og det er tit det rigtige, men du kan ikke straffes for at lade være. Du har heller ikke pligt til at udtale dig til politiet: politiet kan foretage afhøringer, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må bruges for at få nogen til at udtale sig. Du skal dog opgive navn, adresse og fødselsdato, og lader du være, er det en bødesag.
Her vender det. Den, der ved, at en forbrydelse mod staten eller de øverste statsmyndigheder, eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt for at forebygge den eller dens følger — om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden — straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt.
Læs den sætning én gang til, for den er præcis, hvor den er præcis. Pligten gælder det, der er ved at ske, ikke det, der er sket. Den gælder fare for liv eller velfærd, ikke enhver forbrydelse. Og den udløses først, når forbrydelsen faktisk bliver begået eller forsøgt. Pligten er ikke at anmelde; pligten er at forebygge, og anmeldelsen er den vej, man som regel har.
Der er en undtagelse, og den er menneskelig: den, der undlader at gribe ind, straffes ikke, hvis det ville have udsat ham selv eller hans nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd.
At anmelde noget, der ikke er sket, er ikke en gråzone. Den, der anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, eller indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller fængsel. Og giver man urigtige oplysninger med forsæt til, at en uskyldig bliver sigtet eller dømt, er strafferammen mange gange højere. Det samme gælder den, der fjerner eller fabrikerer beviser for at få nogen sigtet.
Det betyder ikke, at du skal være sikker, før du anmelder. Det betyder, at du skal fortælle, hvad du så, og ikke hvad du tror, det var. De to ting ligner hinanden mest, når man er bange.
Er der fare på færde nu, er det 112, og spørgsmålet om pligt er ligegyldigt. Er det sket, kan du anmelde, og du kan lade være. Er du i tvivl om, hvad du egentlig så, så skriv det ned mens du husker det, med dato og klokkeslæt. Det er den eneste del, der bliver dårligere af at vente.
LBK nr 1294 af 07/11/2025, LBK nr 1298 af 07/11/2025. Et mærke med kapitel betyder, at reglen hører under det kapitel, men at paragrafnummeret endnu ikke er efterprøvet i lovens fulde tekst. Se kildegrundlaget.
Senest opdateret 2026-09-26.